Softwarevirksomheden Oracle er blevet en administrerende direktør fattigere. Og det er af en trist årsag.
Mark Hurd tog på orlov på grund af helbredsmæssige årsager i september, og nu en lille måned senere er han gået bort. Han blev 62 år gammel.
Det skriver blandt andet CNBC.
»Jeg har besluttet mig for at tiden er inde til at fokusere på mit helbred,« sagde Mark Hurd omkring sin orlov.
Her var der ikke nogen tilkendegivelser af, hvorfor han helt præcis valgte at tage orlov.
Hurd blev født i New York, og han blev optaget på Bayloy University i Waco Texas på et tennisstipendium.
I 2005 blev han udnævnt som administrerende direktør for Hewlett Packard, inden han i 2014 rykkede til Oracle, efter han blev anklaget for sexchikane i HP.
Mark Hurd efterlader sig hustruen Kathryn og datter Kelly.