Mens store dele af verden frygtsomt følger med i stigende oliepriser, har et stort energiselskab skudt året i gang med et svimlende overskud.
I dette tilfælde er det et britisk selskab ved navn BP, der kan gå glade i banken.
Det skriver BBC.
Årets første tre måneder har givet selskabet et overskud på fire milliarder pund, svarende til svimlende 34 milliarder danske kroner.
Og når regningerne ventes med frygt i mange hjem, mødes det store overskud med kritik, og flere vil have selskabet til at betale mere skat.
Partilederen for arbejderpartiet Labour, Sir. Keir Starmer, opfordrer til en ordentlig beskatning af energiselskaber og siger blandt andet:
»Selvfølgelig ønsker vi, at BP og andre skal tjene penge, så de kan investere, men dette er et overskud, som de ikke regnede med at have. Disse profitter er så høje, fordi prisen på energi er så høj.«
Sidste år kunne selskabet også levere et regnskab med rekordstort overskud.
192 milliarder kroner blev det til dengang.
Det til trods for, at der i Storbritannien blev indført en ekstra stor skat til energiselskaber.
I dag koster det 15,09 kroner per liter du skal fylde din bil op med Blyfri 95 – ifølge OK. Men for bare et lille år siden kunne du komme helt op og betale 20 kroner per liter benzin.