Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Vi er kun nået halvvejs med prisfaldene på boligmarkedet.
I hvert fald ifølge Nykredits prognoser. Det skriver Børsen.
Nykredit forventer et prisfald på parcel- og rækkehuse over hele landet på 12,3 procent hen imod slutningen af 2024.
Til Børsen siger Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom og chefanalytiker i Nykredit:
»Vores prognose viser, at prisfaldene vil være mest markante i starten af 2023, herefter vil det aftage lige så stille, og så vil lyset for enden af tunnelen kunne anes, når vi nærmer os 2024, hvor vi forventer at se lidt flere handler igen, da huspriserne forventeligt når bunden på det tidspunkt.«
Heller ikke Nordea har de positive briller på, når det gælder prognosen om boligmarkedet. I hvert fald på den kortere bane.
I bankens prognose forventes det, at et gennemsnitligt enfamiliehus på 140 kvadratmeter vil falde med 8,6 procent i pris i 2023 og med yderligere 3,3 procent i 2024.
Det hus, der kunne sælges for 2.287.000 kroner i 2022, vil komme til at koste 2.091.000 kroner i 2023, og 2.021.000 kroner i 2024.
Værre endnu ser det ud for ejerlejligheder, da priserne forventes at fortsætte med at falde gennem hele 2024. Det skyldes især det nye boligskattesystem.