Krigen i Ukraine har en pris – ikke blot målt i menneskeliv, men også i økonomisk henseende.

Det er konklusionen i en ny prognose fra OECD, hvor organisationen, der arbejder for at fremme bæredygtig økonomisk vækst i verden, har sat tal på, hvad krigen betyder for verdensøkonomien.

OECD vurderer, at verdensøkonomien på grund af den russiske invasion af Ukraine kun vil vokse med 3 procent i 2022.

Det er 1,5 procentpoint lavere, end man forudså i december sidste år.

Næste år spås væksten at blive 2,75 procent. Også det er lavere end hidtil forudset.

Årsagen er den inflation, der er fulgt i kølvandet på krigen mellem to af de største eksportører af fødevarer og energi.

Samtidig spiller Kinas nultolerance over for covid-19 også ind i den vareknaphed, der har gjort det svært for udbuddet og følge med efterspørgslen.

/ritzau/

Opdateres...