En ny konkurs har ramt den danske hotelbranche.

Denne gang er det Bertrams Guldsmeden i København, der er en en del af Guldsmeden-kædens franchisehoteller, der er gået konkurs.

Det skriver Finans på baggrund af en pressemeddelelse fra Guldsmeden Hotels.

'Vi har naturligvis gjort alt for at hjælpe vores franchise-indehaver med at finde en redningsplan, men 6-dages-reglen og de lukkede grænser gjorde det ulykkeligvis umuligt. Vi må derfor sige farvel til hotellet,' skriver Guldsmeden Hotels i pressemeddelelsen.

6-dages reglen betyder, at udenlandske turister skal overnatte i landet i mindst seks dage.

Hotellet var dog hårdt ramt økonomisk allerede inden coronakrisen, som altså blev det sidste søm i kisten.

Berørte gæster får nu mulighed for at flytte deres overnatninger til et af de fem andre hoteller i København, Axel, Babette, 66, Manon les Suites eller Bryggen.

Konkursen af det ene hotel får ingen konsekvenser for de andre hoteller.

Hotelkæden har nu fem hoteller i København, et i Aarhus, Oslo og Berlin samt to i Reykjavik. Øvrige franchise-hoteller er hotellerne i henholdsvis Aarhus og Reykjavik.