Hvis du har et Dankort i pungen, som snart skal fornyes, så kan det ikke lade sig gøre, hvis du har Spar Nord.
Spar Nord skrotter nemlig VisaDankort, skriver mediet Finans. Det betyder, at banken fremover kun udsteder varianter af Visa og Mastercard.
»Det handler om at stille vores kunder bedst i forhold til deres behov og sikkerhed, og det mener vi, at vi gør med vores nuværende udbud af betalingskort,« skriver kommunikationschef Neel E. Rosenberg i en mail til Finans.
Spar Nord har intet bud på, hvornår der ikke længere er VisaDankort i omløb blandt deres kunder. Også Jyske Bank har i 2019 varslet et opgør mod Visadankortet, men her udstedes de fortsat.
Banken er ifølge sin egen hjemmeside Danmarks 5. største bank med 440.000 kunder.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos Euroinvestor.
Læs også: Sydbank: Danske Bank kan sendes op på opjustering og udbytte
Læs også: Vendt på hovedet: Nu er denne låntype mest populær blandt boligejere