Repræsentantskabet i energi- og telekoncernen Norlys har godkendt købet af Telia Danmark.
Det oplyser Norlys til Ritzau onsdag aften.
For lidt under 14 dage siden blevet der sat underskrift på aftalen, der omfatter cirka 1,9 millioner kundeforhold og et 50 procent ejerskab af Danmarks største mobilnet, TT-netværket.
Og nu er den så officiel, efter et stort flertal af repræsentantselskabet i Norlys har stemt ja.
»Vi har i flere år arbejdet målrettet på at komme ind på mobilmarkedet. Købet af Telia betyder, at vi kommer endnu tættere på kunderne og for alvor bliver en landsdækkende energi- og telekoncern.«
»Jeg er utrolig glad for, at et stort flertal af repræsentantskabet i dag viser deres tydelige opbakning til den strategiske retning for Norlys,« siger Niels Duedahl, der er administrerende direktør i Norlys.
Det koster Norlys 6,25 milliarder kroner at købe den danske del af Telia.
Norlys har 669 repræsentantskabsmedlemmer.
Og de er valgt blandt selskabets 800.000 andelshavere, hvorfor de Norlys’ øverste myndighed. Derfor var det dem, der skulle godkende købet af Telia Danmark.
87 procent af repræsentantskabsmedlemmerne stemte for købet.
Medlemmerne er i løbet af foråret blevet informeret om købet gennem nogle dialogmøder.
Her blev fik man forklaret baggrunden for ønsket om at købe Telia Danmark.
»På dialogmøderne havde vi et meget stort fremmøde, hvor perspektiverne i købet af Telia Danmark blev drøftet grundigt. Her kunne vi konstatere, at det aktive ejerskab lever i bedste velgående i Norlys. Vi blev mødt af åbenhed, stor spørgelyst og selvfølgelig også en god portion sund skepsis.«
»Jeg er taknemmelig for den tillid, som repræsentantskabet i dag har vist både bestyrelsen og ledelsen i Norlys med deres rungende ja,« siger Jens Erik Platz, der er bestyrelsesformand i Norlys.
I fremtiden skal konkurrencemyndighederne i Danmark også godkende handlen.
Det forventes endeligt gennemført i første kvartal af 2024.