For syv år siden var Novo Nordisks daværende topchef Lars Rebien Sørensen i Rusland. For at åbne en ny fabrik og tage hul på et produktionseventyr i det store land.

Nu kommer han med en indrømmelse.

At det russiske eventyr var naivt, fordi det byggede på en antagelse om, at Rusland var åben for vestlig indflydelse og ville blive mere vestligt orienteret med tiden.

Det var åbenlyst en fejl, erkender Lars Rebien Sørensen i et interview med Finans.

Baggrunden er selvfølgelig den russiske invasion af Ukraine.

Men ifølge Rebien Sørensen var medicinalgiganten Novo Nordisk slet ikke var ene om at have opført sig naivt og at være forblændet af udsigten til at komme ind på det store russiske marked.

Det gælder for store dele af det danske erhvervsliv, hævder han.

»Jeg tror, der kommer en opvågning nu, hvor vi alle sammen siger: Hold nu kæft, hvor har vi virkelig sovet i timen,« siger Lars Rebien Sørensen, der stoppede som Novos topchef i 2016, og i dag er formand for Novo Nordisk Fonden, til Finans.

Han mener ikke, det nytter noget at bruge energi på selvransagelse, for beslutningerne om at satse på det russiske marked kan jo ikke gøres om, men han ærgrer sig over, at man fra erhvervslivets side ikke så skriften på væggen noget tidligere.

Som da Rusland angreb Tjetjenien i 1990erne, eller da Putin annekterede Krim i 2014.

Mange danske virksomheder har siden invasionen af Ukraine trukket sig ud af Rusland. Senest har Carlsberg – efter et langt tilløb – meddelt, at bryggerigiganten vil forlade Rusland og sælge sine russiske aktiviteter.

Ifølge Euroinvestors chefredaktør, Simon Richard Nielsen, må Carlsberg i den forbindelse regne med at vinke farvel til de fleste af de 20 milliarder kroner, som den russiske forretning er værd.

Andre danske virksomheder – så som Hartmann og Rockwool – fortsætter deres aktiviteter i Rusland.

En af hovedårsagerne til, at de bliver i landet, er bekymringen for, at den russiske stat bare vil overtage deres aktiviteter og føre dem videre på egen hånd – noget som russerne har truet med at gøre mod udenlandske virksomheder, som indstiller sine aktiviteter i landet.

»Det største økonomiske bidrag til den russiske regering ville være en overdragelse af vores fabrik, der straks kan drives videre på russiske hænder,« siger Hartmanns topchef Torben Rosenkrantz-Theil til Ritzau.