I Europa findes der en masse lovende forskning inden for hjertekarsygdomme, fedme og diabetes.

Desværre er området udfordret af, at mange forskningsprojekter stopper på et universitet og dermed aldrig bliver til produkter, som patienter kan få glæde af.

Det siger Mads Krogsgaard Thomsen, der er direktør i Novo Nordisk Fonden.

Derfor søsætter fonden et nyt initiativ kaldet CardioMetabolic Bridge, hvor der afsættes 450 millioner kroner, som skal fordeles over en seksårig periode.

CardioMetabolic Bridges formål er at hjælpe forskere med finansiering, ligesom det også vil stille laboratoriefaciliteter og rådgivning fra erfarne folk i branchen til rådighed.

- En rendyrket akademisk forsker er god til at lave forsøg, men vedkommende har brug for hjælp, siger Mads Krogsgaard Thomsen.

- Så vi tilbyder økonomisk hjælp, laboratoriefaciliteter og mentorship - altså hjælp fra en erfaren person, der er vant til at omdanne akademiske opdagelser til godkendte lægemidler.

Direktøren forklarer, at man vil lede efter lovende forskning i hele Europa.

En komité bestående af akademiske professorer fra universiteter og garvede industrifolk vil herefter udvælge de mest lovende projekter til at blive optaget.

Man skal dog ikke forvente, at man i den kommende tid vil opleve en lind strøm af lovende forskning, der pludselig bliver til konkrete midler, lyder det.

- Statistikken siger, at et nyt lægemiddel koster over 15 milliarder kroner at udvikle, så der kommer ikke lægemidler ud af det her de allernærmeste år, siger Mads Krogsgaard Thomsen.

- Men lad os sige, at der kommer 30 spændende projekter, og halvdelen af dem giver gode resultater. Så skal de i kliniske afprøvninger, og der er succesraten 5-10 procent.

- Så på en god dag kan her ende med, at om cirka 12 år er der kommet et spritnyt lægemiddel på markedet.

Novo Nordisk Fonden beskriver sig selv som en erhvervsdrivende fond, der via sit investeringsselskab har en bestemmende ejerandel i blandt andet medicinalselskabet Novo Nordisk.

Selv om direktøren mener, at der er brug for et "rigtig stærkt" Novo Nordisk, så vil der ikke være nogen forlomme til selskabet i forbindelse med initiativet.

- Alle konkurrerer på lige vilkår, når det kommer til at få de her ting ind i deres pipeline. Men frem for alt er det forskeren selv, der bestemmer, siger han.

- Hvis det går godt, og en recept viser sig at gøre noget godt i en dyremodel, så vil en forsker tage patent på det, og så vil forskeren og typisk et universitet eje det her patent. Så er det dem, der afgør, hvad de vil med det. Det er ikke os andre.

/ritzau/