Lyt til artiklen

Butikker og kiosker landet over har lige nu ét og samme altoverskyggende problem:

Pakker. Rigtig mange pakker.

Danskernes julegaver og køb fra black friday hober sig op i en grad, så mange købmænd og pakkeshops på Facebook opfordrer kunderne til at hente deres pakker hurtigt.

Det skriver Dagligvarehandlen.

Corona-virussen har fået ekstra mange til at bestille deres julegaver på nettet i år. Det presser de små pakkeshops, der næsten ikke har plads til alle de mange pakker. Hos Stefangårdens købmand har de forlængst fyldt baglokalet og må nu stille pakkerne ud i selve butikken. Det betyder kunderne ikke kan komme til varerne og det koster omsætning, siger butikkens ejer. Og desværre er folk ikke gode til at hente deres pakker- hver gang der bliver hentet 150 pakker, får jeg 400 nye ind tilføjer den frustrerede jer.
Corona-virussen har fået ekstra mange til at bestille deres julegaver på nettet i år. Det presser de små pakkeshops, der næsten ikke har plads til alle de mange pakker. Hos Stefangårdens købmand har de forlængst fyldt baglokalet og må nu stille pakkerne ud i selve butikken. Det betyder kunderne ikke kan komme til varerne og det koster omsætning, siger butikkens ejer. Og desværre er folk ikke gode til at hente deres pakker- hver gang der bliver hentet 150 pakker, får jeg 400 nye ind tilføjer den frustrerede jer. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

En af dem, som lige nu er ved at drukne i pakker, er Min Købmand Vegger i Himmerland.

Købmanden får pakker fra fire forskellige fragtfirmaer, så for tiden er det meste af gulvet på lageret inddraget til opbevaring.

Derfor har købmand Laila Hosbond hyret ekstra hjælp til at klare situationen.

»Vi har noget fast personale og så nogle frivillige, og alle hjælper hinanden i en presset situation, så vi har forhåbentlig hænder nok,« siger hun til TV 2 Nord.

Pakkerne hober sig op i baglokalerne i mange kiosker og mindre butikker. (Arkivfoto)
Pakkerne hober sig op i baglokalerne i mange kiosker og mindre butikker. (Arkivfoto) Foto: Asger Ladefoged
Vis mere

Men på trods af ekstra travlhed og kaotiske tilstande i baglokalerne er forretningerne glade for deres nebengesjæft.

Den giver nemlig flere kunder og dermed også et øget salg på butikkernes normale varesortiment.

»Vi gør det for at skabe noget aktivitet i butikken hele tiden, især her om vinteren, hvor vi ikke har så travlt. Vi vil helst undgå at have en butik, der står stille,« siger butikschef Henning Jensen, Circle K i Kerteminde til Fyens Stiftstidende.