Danmarks rigeste mand, Anders Holch Povlsen, er tæt på at købe Aarhus Airport.

Det erfarer TV2 Østjylland. 

Holch Povlsen ejer i forvejen den civile del af Midtjyllands Lufthavn i Karup, som han købte i maj 2025.

Købet af Aarhus Airport afhænger ifølge mediets oplysninger af, at byrådene i de tre ejerkommuner Aarhus, Norddjurs og Syddjurs godkender det. 

Det vil formentlig ske i løbet af sommerferien, lyder det. 

Prisen er ukendt.

Salget af den civile del af lufthavnen har været på tale i omkring fire år, og der har undervejs været mange udfordringer.

Blandt andet fordi konkurrenten, Aalborg Lufthavn, anlagde sag hos EU. Lufthavnen mente, at Aarhus Airports tre ejerkommuner udøvede konkurrenceforvridning ved at yde lån og tilskud på cirka 600 millioner kroner.

Senere gjorde Billund Lufthavn det samme. 

Opdateres ...