Lyt til artiklen

Den børsnoterede nordjyske satellitvirksomhed Gomspace er i problemer.

Ifølge Nordjyske skal virksomheden, der udvikler og producerer nanosatelitter, skille sig af med omtrent 30 % af deres cirka 170 medarbejdere.

Det vil sige, at man skal fyre et sted mellem 45 og 55 medarbejdere, som skal lede efter en ny arbejdsgiver.

Og den markante fyringsrunde er yderst opsigtsvækkende i det nordjyske landskab.

For ifølge Nordjyske så fik medarbejderne angiveligt at vide inden jul, at finansieringen for det kommende år var i hus -  at der ikke var nogen grund til bekymring.

Der var med andre ord ikke udsigt til en fyringsrunde, forlyder det.

Den administrerende direktør i Gomspace, Niels Buus, fortæller, at man ikke kommer til at kommentere på oplysningerne om fyringsrunde.

»Det begrundes med, at det børsnoterede selskab har en politik om ikke at udtale sig i perioden mellem kvartalsrapporterne af hensyn til insiderregler,« skriver Nordjyske.