I en pressemeddelelse bekræfter Mærsk, at koncernen lægger flere af sine forretninger ind under andre dele af den samlede forretning.

Over for Børsen fortæller Mærsk-direktør Vincent Clerc, at reorganiseringen vil berøre op imod 27.000 ansatte, og at der vil blive tale om afskedigelser.

Han kan dog ikke sætte tal på antallet af afskedigelser.

»Nogle vil opleve store forandringer, andre små. Nogle flytter til nye jobs – og et mindre antal vil desværre blive overflødige, hvilket vi tager meget seriøst,« siger han.

Derudover vil to af koncernens underbrands, rederiet Safmarine og speditionsfirmaet Damco, blive nedlagt.

Artiklen opdateres...