Mærsk får tæsk på børsen efter fald i overskud og omsætning
Mens fragtmængderne voksede, faldt fragtraterne, og det påvirkede Mærsks kvartalsregnskab.
Mens fragtmængderne voksede, faldt fragtraterne, og det påvirkede Mærsks kvartalsregnskab.
Det danske rederi Mærsk slutter torsdag af med store fald på børsen efter at have leveret kvartalsregnskab tidligere på dagen.
Således ender dagen med et fald på 8,4 procent for B-aktien og 7,6 procent for A-aktien.
Samlet svarer det til et fald i markedsværdi på 17,7 milliarder kroner, skriver MarketWire.
Både overskud og omsætning dalede markant i første kvartal for Mærsk.
Overskuddet endte på 636 millioner kroner, hvilket er 91,7 procent mindre end i samme periode sidste år.
Mærsk så også omsætningen falde til knap 13 milliarder dollar. Det er et fald på 251 millioner dollar.
Tilbagegangen på top- og bundlinjen var stærkt påvirket af udviklingen i selskabets kerneforretning, søfartsdivisionen Ocean.
Egentlig voksede fragtmængderne, men til gengæld var forretningsbenet udfordret af et pres på fragtraterne.
/ritzau/