Mandag kom det frem, at Mærsks driftsdirektør Søren Toft har sagt sit job op.

Tirsdag oplyser han, hvorfor han er stoppet. Den forhenværende Mærsk-boss skal nemlig helt i top hos et andet firma.

»Men jeg skal være CEO og får nu mulighed for at prøve kræfter med et job, der så at sige er "på den helt store klinge",« siger Søren Toft til Børsen.

Han ønsker ikke at afsløre, hvilken virksomhed han skal stå i spidsen for.

Søren Toft fortæller, at baggrunden for jobskiftet var såre simpelt. Han havde behov for at udfordre sig selv..

Toft forlader den store danske virksomhed uden nogen onde miner.

Den i dag 45-årige Søren Toft har haft store dele af sit arbejdsliv i A.P. Møller – Mærsk-koncernen, hvor han kom til i 1994. I 2017 blev han medlem af direktionen.

Mærsks administrerende direktør, Søren Skou, overtager Søren Tofts opgaver midlertidigt, indtil den rette afløser kan findes.