I 100 år har Café Ålholm Bodega ligget på Roskildevej i Valby, men nu må det historiske værtshus dreje nøglen om.
Det sker efter en længere strid om støj fra karaokeaftener, som retten nu har afgjort, at bodegaen ikke må afholde.
Det skriver KøbenhavnLIV.
79-årige Per Røndbjerg, der har ejet værtshuset i 23 år, kalder lukningen for »virkelig ærgerlig«.
»Flere ældre stamgæster græd, da de hørte, at vi lukker. Man har jo brug for de her mødesteder,« siger han.
Café Ålholm Bodega lukker 1. december.
Det vides endnu ikke, hvad lokalet fremover skal bruges til.
Del:
