'Løvens Hule'-firma fyrer og leverer underskud
Trods forventninger om positive regnskabsresultater, leverer 'Løvens Hule'-firmaet, Mutebox ApS, igen et underskud.

Trods forventninger om positive regnskabsresultater, leverer 'Løvens Hule'-firmaet, Mutebox ApS, igen et underskud.

»Forventningen til året var et mindre, men positivt resultat. Denne forventning blev ikke helt indfriet, men ledelsen anser årets resultat som acceptabelt.«
Sådan skriver 'Løvens Hule'-firmaet, Mutebox ApS', ledelse i sin beretning efter selskabets seneste regnskab, der viser endnu et år med underskud
Selvom firmaet i sin tid fik en investering fra Jesper Buch i 'Løvens Hule' – som han dog senere solgte sig ud af – ser selskabet ud til at holde hovedet oven vande i en økonomisk presset tid.
Det er nemlig ikke første gang, at firmaet, der sælger og producerer lydisolerede bokse, der blandt andet kan benyttes til telefonmøder, leverer et underskud, skriver TV Syd.
Sidste år lød underskuddet på omkring en million kroner, hvilket dog er syv millioner bedre end tallet fra 2024, hvor underskuddet lød på hele otte millioner kroner.
I ledelsens beretning bliver det ligeledes udtrykt, at selskabet i løbet af den seneste regnskabsperiode har gennemført en række tiltag med henblik på at »genetablere positiv indtjening«, hvor fokus primært har været på omkostningsreduktioner.
I den forbindelse har selskabet ligeledes lukket sin afdeling i England og fyret medarbejdere, hvilket munder ud i, at antallet af fastansatte er faldet fra 15 til ni.