Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Mens Lego brager frem og kom ud af 2020 med et stort milliardoverskud, ser det anderledes ud i to af Lego-arvingernes selskaber.

Markant anderledes.

Ifølge Finans viser netop offentliggjorte regnskaber for Sofie Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaards selskaber, at begge løb ind i milliontab i 2020.

Førstnævnte tabte 15,2 millioner kroner i sit selskab Earthkeeper Holding, mens hendes lillesøster tabte 4,1 millioner kroner i selskabet A&C Holding, Billund ApS.

Også Agnete Kirk Thinggaards selskab kom ud af 2020 med et milliontab.
Også Agnete Kirk Thinggaards selskab kom ud af 2020 med et milliontab. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Begge selskaber driver ifølge Finans investerings- og finansieringsvirksomhed, ligesom de besidder ejerandele i danske og udenlandske selskaber inden for investerings- og finansieringsbranchen.

Selvom tab i millionklassen kan lyde som enorme summer for den almene danske befolkning, er det ikke ligefrem beløb, der giver de to søstre røde tal på bundlinjen.

Som nævnt ovenfor, kom Lego nemlig – på trods af coronakrisen – ud af 2020 med et overskud på 9,9 milliarder kroner.

Et overskud, som også kunne mærkes hos ejerfamilien Kirk Kristiansen, idet Kirkbi og Lego Fonden modtog otte milliarder kroner i udbytte.

De to søstre er døtre af Kjeld Kirk Kristiansen - tredje generations ejer af LEGO Koncernen.
De to søstre er døtre af Kjeld Kirk Kristiansen - tredje generations ejer af LEGO Koncernen. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Foruden det er Sofie Kirk Kristiansen og Agnete Kirk Thinggaard begge blandt de rigeste kvinder i Danmark.

Førstnævntes selskab har en egenkapital på 1,055 milliarder kroner, mens søsteren har 1,036 milliarder kroner i egenkapital i sit selskab.

Begge er oldebørn af Ole Kirk Christiansen, som grundlagde Lego for knap 90 år siden, i 1932.

I dag er det deres far, Kjeld Kirk Kristiansen, der sammen dem og sønnen, Thomas Kirk Kristiansen, sidder på pengene i Kirkbi. De er ligeligt fordelt mellem alle fire, mens Kjeld Kirk Kristiansen stadig har den reelle kontrol over selskabet.

Andre læser også