Ledigheden fortsatte i juni sin svagt stigende tendens. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, der er offentliggjort mandag.

Her opgøres den sæsonkorrigerede ledighed til 93.500 personer, hvilket er 300 flere end måneden forinden. Det svarer til en ledighedsprocent på 3,1.

Der er tale om 78.100 dagpengemodtagere og 15.400 kontanthjælpsmodtagere.

Ledigheden har, som nævnt, været svagt stigende siden efteråret, og set over det seneste år er den vokset med 6200 personer.

Det bliver til gengæld opvejet af, at beskæftigelsen er steget langt mere i samme periode.

Selv om det lyder selvmodsigende, at både ledighed og beskæftigelse kan stige på samme tid, så skyldes det, at arbejdsstyrken fortsætter med at vokse.

Både fordi et stigende antal ældre fortsætter i jobbet i stedet for at gå på pension, men også fordi udlændinge fortsat kommer hertil for at arbejde.

Det har betydet, at antallet af beskæftigede er steget med omkring 32.000 personer det seneste år.

Derfor ser chefanalytiker Jesper Grunnet-Lauridsen fra 3F også fortsat det danske arbejdsmarked som stærkt.

Han forklarer blandt andet den stigende ledighed med nylige fyringsrunder i en række større virksomheder samt flere ukrainske flygtninge, der lige er kommet hertil og regnes med i ledighedstallene.

- Ledigheden ligger fortsat lavt i et historisk perspektiv, og erfaringen viser, at det danske arbejdsmarked står stærkt også i perioder med øget usikkerhed.

- De seneste år har arbejdsmarkedet vist sig robust over for både høj inflation, stigende renter og uro i verdensøkonomien.

- Vi forventer derfor fortsat lav ledighed gennem 2026, men følger udviklingen i særligt energipriserne, renterne og den internationale økonomi tæt, skriver han i en kommentar.

Sæsonkorrektion er en statistisk metode, der bruges til at fjerne de regelmæssige udsving, der gentager sig på bestemte tidspunkter af året, så man bedre kan se den underliggende udvikling i en talrække.

Mange økonomiske nøgletal - eksempelvis ledigheden - påvirkes nemlig af årstider, helligdage, ferieperioder og tilbagevendende adfærdsmønstre.

Hvis man ikke korrigerer for det, kan man let fejltolke normale sæsonudsving som egentlige økonomiske ændringer.

RITZAU