Det er ikke første gang, man hører, at der er blodrøde tal på bundlinjen hos nu afdøde Lars Larsens store golfsatsning.

Ikke desto mindre ser det endnu en gang skidt ud for Himmerland Golf & Spa Resort, som er ejet af Jysk.

Virksomheden må nemlig gå ud af regnskabsåret 2018/19 med et underskud på 14 mio. kr., skriver Nordjyske.

Underskuddet kommer dog ikke bag på resortets administrerende direktør, Mark Bering:

Made in Denmark , Golf European Tour, Himmerland Golf & Spa Resort, 23.august: Den professionelle golfturnering Made in Denmark starter torsdag morgen den 24. august. Dagen før er der Pro/Am , en opvarmningsturnering hvor professionelle golfspillere går en runde med kendte amatører. Her er det holdet: The Smoking Guns med Lars Larsen, der her ikke er tilfreds . (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017)
Made in Denmark , Golf European Tour, Himmerland Golf & Spa Resort, 23.august: Den professionelle golfturnering Made in Denmark starter torsdag morgen den 24. august. Dagen før er der Pro/Am , en opvarmningsturnering hvor professionelle golfspillere går en runde med kendte amatører. Her er det holdet: The Smoking Guns med Lars Larsen, der her ikke er tilfreds . (foto: Henning Bagger / Scanpix 2017) Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Udviklingen er i overensstemmelse med det forventede. Vi har været i gang med at gennemrenovere alle vores 60 værelser, og derfor havde vi ingen indtægter fra udlejning af værelser i de første måneder af 2019,« forklarer han til Nordjyske.

Hvornår den dårlige kurve vil ændre sig for virksomheden, ved direktør Mark Bering ikke, og han kan heller ikke sige, om der vil komme overskud i næste regnskabsår, men der vil komme en 'forbedring', siger han til Nordkyske.

Direktøren forklarer yderligere, at virksomheden er midt i en relancering.

Himmerland Golf & Spa Resort ønsker nemlig at være ligeså kendte for deres spa, wellness og resort, som de er for deres golfbane.

Golfbanen danner nemlig ramme om golfturneringen Made In Denmark, som afholdes hvert år på stedet.

Turneringen vil i år blive afholdt til maj.

Mark Bering overtog 1. januar 2019 stillingen som administrerende direktør fra Claus Birk Larsen, der fratrådte stillingen i september 2018.

I mellemtiden var Jacob Brunsborg, som er søn af Lars Larsen, midlertidig direktør.