I slutningen af april 2004 sad en nervøs Lars Larsen på et fly med flere af sine medarbejdere og Jysks kommunikationsdirektør, Kim Nøhr Skibsted. Flyet havde kurs mod London.

Her skulle Lars Larsen mødes med den britiske premierminister, Tony Blair. Jysk havde taget en række skridt mod at blive mere bæredygtig og skulle hyldes. Det var Dyne-Larsen ikke vild med.

»Han var genert, fordi hans engelsk ikke var så godt, og fordi han skulle mødes med en af verdens topledere. Han var ikke vild med at skulle frem i spotlyset på den måde, så det talte vi ret meget om,« husker Kim Nøhr Skibsted, der arbejdede for Jysk mellem 2000 og 2008:

»Men da vi så stod der, var han helt uimponeret. Han var ikke underdanig. Han var underspillet og fik udvekslet nogle ord med premierministeren. Det gik fint, og vi skyndte os ud på en pub efterfølgende, hvor han kunne få en øl og en cigaret uden filter.«

Historien indkapsler den Lars Larsen, Kim Nøhr Skibsted lærte at kende.

»Var man i Jysk, så arbejdede man for Lars Larsen, og der var no bullshit. Det var lige ud ad landevejen. Han var meget direkte. Men han var også en genert mand, som foretrak at være på sin egen hjemmebane,« forklarer Kim Nøhr Skibsted.

Det betød blandt andet, at Lars Larsen aldrig blev del af den erhvervselite, som hovedsageligt hører til omkring København, selvom han blev en af landets rigeste mænd.

Faktisk var Lars Larsen så lidt glad for København, at når han en sjælden gang skulle til hovedstaden, så kørte han klokken fem om morgenen, så han kunne nå hjem til Jylland igen samme dag, fortæller Kim Nøhr Skibsted.

Kim Nøhr Skibsted arbejdede for Lars Larsen i otte år.
Kim Nøhr Skibsted arbejdede for Lars Larsen i otte år. Foto: Jonas Skovbjerg Fogh
Vis mere

»Han gad ikke de bonede gulve i København. I erhvervslivet i hovedstaden kendte de ham som købmanden ovre i Jylland, som jo var lidt sjov. Han bankede dem så på profit år efter år, og det havde han det rigtig godt med,« siger Kim Nøhr Skibsted og uddyber:

»Han havde det ikke godt med at være sammen med det der parnas. Ikke fordi han ikke brød sig om dem. Men der var forlorent i det selskab. Det interesserede ham ikke.«

Så mens eliten i København festede, gik på rød løber og var med i ugebladene, sad Lars Larsen i Jylland og tjente styrtende med penge.

Når han skulle slappe af, skete det ofte på Himmerland Golf & Spa Resort, som han selv ejede.

Her spillede Lars Larsen golf og hyggede sig med sine cigaretter uden filter – omkring en pakke om dagen.

»Der hang han så ud. Det gjorde han med medarbejdere, som havde været i Jysk i mange år, med leverandører og med samarbejdspartnere. Det var erhvervsfolk, som havde været tæt på Jysk. Der var han som en fisk i vandet,« siger Kim Nøhr Skibsted.

Generelt havde Lars Larsen et stort hjerte for de lokale kræfter, som havde bakket op om Jysk gennem årene.

»Der var nogle år, hvor Jysk ekspanderede i Østeuropa. Hver gang, der skulle åbnes op et nyt sted, så tog han ledere i Jysk, leverandører og samarbejdspartnere med i et fly og rejste af sted,« fortæller Kim Nøhr Skibsted:

»I det fly sad altid en mand fra Nørresundby i Nordjylland. Han var den bankmand, som gav den første kassekredit, så Lars Larsen kunne starte Jysk i 1979. Den rådgiver var altid med. Det glemte Lars Larsen aldrig.«

I de senere år holdt Kim Nøhr Skibsted kontakten til Lars Larsen. Han modtog flere julekort fra sin tidligere chef og fik en personlig besked, da han på et tidspunkt lå syg på hospitalet.

Og da han, i forbindelse med meldingen om Lars Larsens sygdom, udtrykte sin sorg i medierne, modtog han en sms fra en dødeligt syg Lars Larsen, der takkede for de fine ord.

»Det var de små ting. Han var meget opmærksom på folk omkring sig og især sin familie. Det betød meget for ham. Ud over at være en formidabel købmand var han et varmt menneske.«