Den danske milliardær Hans Michael Jebsen har føjet endnu en kro til sit cv.
Han har nemlig købt Hotel Fjordkroen, som ligger nær Tappernøje på Sydsjælland. Det skriver sn.dk.
Til dagligt bor han selv i Hong Kong, hvor han er administrerende direktør for handelsfirmaet, Jebsen og Co.Ltd, så det er altså ikke ham selv, der skal styre kroen.
I stedet er det blevet forpagtet af Linda og Poul-Erik Frederiksen.
Udover Hotel Fjordkroen ejer Hans Michael Jebsen flere hoteller og kroer herhjemme.
Her kan blandt andet nævnes Rønnede Kro og Hotel Frederiksminde, hvor sidstnævnte også kan prale med at have en Michelin-stjerne.
Hvad Hans Michael Jebsen har betalt for Hotel Fjordkroen er endnu ikke blevet offentliggjort. Men tidligere køb viser, at han er ikke er bange for, at smide det helt store beløb på bordet.
I 2018 købte han nemlig Damsbo Gods til sin datter, Clara Ludmilla Jebsen, for hele 90,5 millioner kroner.
Meningen var dog aldrig, at Clara Ludmilla Jebsen, som er bosiddende i England, skulle flytte ind permanent. Godset skal blot bruges som ferieresidens, når hun er på besøg i Danmark.
Det samme gælder for hendes bror, Michael Immanuel Jebsen. Han ejer Bækkeskov Gods, men han har heller ingen intentioner om at flytte ind. Han er nemlig også bosiddende i Hong Kong.