Fødevarestyrelsen advarer mod sundhedsskadelige kosttilskud.

Det skriver de onsdag i en pressemeddelelse.

Det drejer sig om tre forskellige kosttilskud fra hjemmesiden body-stuff.dk.

Nærmere bestemt Garcinia Cambogia, HCA-Chitosan og Garcinia Cambogia Komplex.

Tilbagekaldelsen skyldes, at alle tre kosttilskud indeholder et ekstrakt af planten Garcinia Cambogia med en høj koncentration af stoffet hydroxycitronsyre.

Fødevarestyrelsen oplyser, at det kan give alvorlige skader på blandt andet leveren.

Har man et af de tre kosttilskud derhjemme, opfordres man til at smide det ud.

Vil man tjekke om kosttilskuddet er omfattet af Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, kan man på deres hjemmeside se, om det er registreret hos Fødevarestyrelsen.