Køkkenkæden Hanstholm Køkken lukker.

Det erfarer Vejle Amts Folkeblad.

Torsdag formiddag blev kædens ansatte informeret om lukningen, og det forventes, at selskabet inden længe tages under konkursbehandling.

Kædens ansatte er derfor sendt hjem.

Hanstholm Køkken blev grundlagt i 1968 og har hovedsæde i Vildsund i Thy. Kæden har 20 butikker fordelt over hele landet efter flere større investeringer tilbage i 2018.

Det var også planen, at Hanstholm Køkken skulle udvides til andre europæiske lande, såsom Norge, Holland, Belgien og Tyskland.

Tilbage i sommeren 2021 åbnede Hanstholm Køkken en »butik i Vejle, og dengang sagde salgsdirektøren Lars Egeberg Bech følgende til Vejle Amts Folkeblad:

»I Vejle tester vi et nyt koncept af i butikken. Vi vil have lidt færre køkkener og mere af, hvad du kan få til hele boligen. Det bliver både borde, reoler, møbler til entreen og senge, der er lavet unikt til os, så man kan se en sammenhæng mellem flere rum.«