Det populære bageri, Langenæs Bageriet, bløder millioner af kroner. Det viser årsregnskabet for 2017.

Underskuddet for selskabet, der tæller ca. 230 ansatte og seks bagerforretninger i Østjylland, endte med 5,7 millioner kroner.

Ledelsen kalder ifølge finans.dk resultatet for utilfredsstillende. Derudover meddeler de, at Eskildsen-familien, der står bag forretningerne, har stillet i alt 15,1 millioner kroner til rådighed for at dække tabet.

»Selskabets ultimative moderselskab har tilkendegivet at ville tilføre selskabet den nødvendige kapital for at kunne fortsætte driften indtil selskabet har opnået den forventede positive drift,« står der i det nye regnskab fra Langenæs Bageriet.

Langenæs Bagerkæden blev stiftet af en de nuværende ejere, Michael Spottags, forældre i 1984 i centrum af Aarhus.

I 2015 blev Eskildsen-familien en del af ejerkredsen.