Business Insider har samlet 11 gode råd til folk, som gerne vil være millionærer som 30-årige. Her får du essensen af rådene:

1. Fokusér på indtjening

Du skal øge din indtjening flere steder og i intervaller. De succesfulde steder skal du blive ved med at arbejde for at tjene penge.

2. Find mere end ét sted at tjene penge

Forfatteren Thomas C. Corley har undersøgt, hvordan selvgjorte millionærer tjener deres penge og har fundet frem til, at langt størstedelen har mere end én indkomst.

3. Invester din opsparing

Du skal ikke tjene en masse penge for bare at lade dem stå på en konto og passe sig selv, hvis du vil være millionær. Derimod skal du investere pengene, så de kan arbejde for dig.

4. Vær beslutsom

Bevar dit mentale overskud ved at lave rutiner til dine daglige gøremål. Beslut dig for, hvad du skal have at spise den næste uge og hvad du skal have på. Så behøver du ikke koncentrere dig om det i hverdagen og kan i stedet fokusere på de større og vigtigere opgaver.

5. Du skal ikke vise dig frem – du skal møde op

I stedet for at bruge din tid på at købe luksusvarer for de penge, du har tjent, så koncentrer dig i stedet om at arbejde hårdt og overholde dine aftaler. Det handler om at blive kendt som en god arbejder frem for en blærerøv.

6. Ændr din indstilling til penge

Folk, der bliver rige, ved, at pengene ikke kommer af sig selv. Mange tror, at det at blive rig er ude af deres hænder, men de rige ved, at for at blive rig, skal man arbejde for det.

7. Invester i dig selv

Uddan dig selv, for du er dit største aktiv. Læs en halv time dagligt, hør relevante podcasts og opsøg mentorer, der kan hjælpe dig videre. Du skal vide en masse om alt muligt, fordi du på den måde kan deltage i samtaler, uanset om de handler om sport, økonomi eller politik. Så kan du udvide dit netværk.

8. Glem den faste løncheck

Mange rige mennesker er selvstændige, fordi de her selv kan bestemme, hvor meget der ryger ind på bankbogen, hvis de er succesfulde.

9. Sæt dig mål og find ud af, hvordan du vil nå dem

Hvis du vil tjene mange penge bliver du nødt til at have et klart mål og en tydelig plan for, hvordan du vil nå det mål. Det kræver fokus, mod, viden og stort arbejde.

10. Hæng ud med folk, du beundrer

Hvis du omgiver dig selv med talentfulde mennesker, som deler din vision. Flere hjerner arbejder bedre end en, og derfor kan I opnå store ting sammen.

11. Gå efter 60 millioner kroner ikke 6 millioner kroner

Grant Cardone, som selv er millionær, råder alle, der gerne vil følge i hans fodspor til at drømme stort.