Et nyt program lader dig lave dine helt egne figurer og filtre til Snapchat.

Snapchat har lanceret et program, så alle og enhver nu kan lave deres egne filtre til app'en.

Det skriver Metro.

Med Snapchats nye program 'Lens Studio' kan man selv lave filtre, der eksempelvis ændrer folks ansigt.

Det er også muligt at lave 'levende' figurer og sende dem til sine venner.

I videoen øverst i denne artikel kan du se, hvordan du eksempelvis kan lave og dele dit eget filter.

Har du brugt bare en lille smule tid på Snapchat, kender du nok den dansende hotdog-figur, som man kan få frem på sine snaps.

Har du teknisk snilde, kan du selv lave din egen version af den dansende hotdog eller gå endnu længere og lave din helt egen figur.

'Lens Studio' er et gratis program, men virker kun til Mac- og Windows-computere.

Du kan downloade programmet her.