Det kendte danske kjolefirma Lilly er i store problemer.

Lilly har igen præsenteret et millionunderskud - og ejerne har netop måttet skyde mange penge i firmaet.

Det nye regnskab viser et underskud på 8,5 millioner kroner, og dermed har Lilly tabt 40 millioner kroner de sidste 10 år, skriver Finans.

Lillys egenkapital lyder nu på 9,7 millioner kroner - men det er efter at ejerfamilien har skudt 10 millioner kroner ind i det skrantende firma.

Arkivfoto fra 2009: Brudekjoler fra Lilly.
Arkivfoto fra 2009: Brudekjoler fra Lilly. Linda Kastrup

Med andre ord havde egenkapitalen været i minus uden kapitaltilførslen.

Lillys problemer bunder i at danskerne har ændret vaner.

I dag bliver mindre end hvert tredje par viet i kirken, og det er gået ud over salget af Lillys mest kendte produkt: brudekjolerne.

Lilly blev grundlagt i 1946 og har hovedsæde i Vejle.