Den kendte erhvervsmand og milliardær Karsten Ree er færdig med at drive golfklub.

Efter underskud på underskud gennem ti år har Karsten Ree erkendt, at det er en dårlig forretning for den succesfulde investor at bruge sin tid på golf, og derfor har han lagt ansvaret for sit golfanlæg i hænderne på andre.

Ifølge Finans har Karsten Ree overdraget Ree Golfklub i Helsinge til en frivillig forening drevet af Ree Golfklubs medlemmer.

»Vi kigger på, hvor vi som organisation skal lægge vores ressourcer. Golf er ikke længere et fokusområde for os, og vi vil bruge vores tid på det, der giver mest mening.«

ARKIVFOTO 2016 Karsten Ree ankommer til Retten i Lyngby - - Se RB 12/6 2017 14.46. Rigmanden Karsten Ree, der tabte små 800 millioner kroner på Amagerbanken, vil ikke ærgre sig over tabet.. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2017)
ARKIVFOTO 2016 Karsten Ree ankommer til Retten i Lyngby - - Se RB 12/6 2017 14.46. Rigmanden Karsten Ree, der tabte små 800 millioner kroner på Amagerbanken, vil ikke ærgre sig over tabet.. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2017) Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Vis mere

»Når andre kan gøre det bedre end os og få mere ud af at drive Ree Golfklub, er det den bedste løsning for alle,« siger René Eghammer, der er finansdirektør i Karsten Rees holdingselskaber til mediet.

Karsten Ree købte sit eget golfanlæg i 2008, men samlet set er det blevet til et tab på 25 millioner i den periode.

Karsten Ree selv er ikke synderligt interesseret i golf, har han ladet forstå i et interview med Børsen. Dengang fortalte han, at han aldrig var kommet forbi banens syvende hul.

»Så gider jeg ikke gå længere, lige som jeg er ved den mest spændende del af banen, så trækker restauranten og en lille pils og en kop kaffe altså mere end at gå de sidste elleve huller,« sagde Karsten Ree.