Når det kommer til dankortsvindel, er der ofte én stor taber. Som ejer af en netbutik står du nemlig tilbage uden den solgte vare, uden det betalte beløb, men til gengæld med et gebyr på 200 kroner, når en af dine ordrer bliver en del af statistikken for dankortsvindel i Danmark.

Sådan er virkeligheden for en webshopejer, og sådan er virkeligheden for Karl Faurholt. Den 21-årige mand lever af at sælge sko i sin butik i København og på netbutikken KarlsKicks, og det er særdeles dyre sko. Det betyder også, at det kan mærkes i budgettet, når han bliver offer for dankortsvindel.

»Jeg er nok blevet snydt 10 gange på to år, og når det er beløb på 6.000-10.000 kroner, så er det meget i længden,« fortæller Karl Faurholt.

Svindlen foregår ifølge Karl ofte på den måde, at køberen skriver en adresse, hvor de ikke bor, men så får sendt ordren til en pakkeshop. Her kan de uden problemer hente pakken med en falsk fuldmagt.

Karl Faurholt er en af de webshopejere, der døjer med dankortsvindel.
Karl Faurholt er en af de webshopejere, der døjer med dankortsvindel.
Vis mere

På et tidspunkt bliver dankortet meldt stjålet, men det skal Karl Faurholt selv opdage i sit betalingssystem. Beløbet bliver trukket tilbage til banken, men Karl får ikke sine sko tilbage. De er hos svindleren. Og for at gnide endnu mere salt i såret forlanger Nets også et gebyr på 200 kroner, der dækker arbejdet med indsigelsen.

»Altså, man står lidt som netbutikejer og river sig i håret. Hvad skal man stille op?« spørger Karl.

Karl fortæller desuden, at ingen forsikringsselskaber vil dække svindlen, og at han har politianmeldt samtlige sager, men intet har hørt fra politiet.

En aktindsigt, som B.T. har modtaget fra Rigspolitiet, viser, at der alene i 2017 var mere end 600 anmeldelser af bedrageri med dankort. Klart størstedelen er tilfælde, hvor dankortet er blevet stjålet og derefter misbrugt.

Det er dog ikke kun den københavnske butiksejer, der undrer sig over netbutikkernes (manglende) rettigheder i disse situationer.

Hos FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel, ser man med stor alvor på disse sager og har i mange år forsøgt at italesætte problemet:

»Vi synes, at rettighederne for onlinebutikkerne er kritisable. Når man udbyder et betalingsystem, er det pudsigt, at den eneste part, der for alvor løber en risiko, er netbutikkerne. Det har altid undret os. Man burde kunne fordele risikoen. Netbutikkerne har ikke en jordisk chance for at tjekke noget som helst,« siger Henrik Theil, der er kommunikationschef i FDIH.

Og det er på trods af, at man har indrettet systemet for at beskytte forbrugeren.

»Grundlæggende er hele systemet bygget op for at beskytte kunderne, sådan at du som privatperson er garanteret, at du ikke selv kommer til at bære tabet, hvis nogen eksempelvis har luret dit kortnummer. Omvendt må man så sige, at de, der tager imod betalingen, stort set ingen rettigheder har i den her sammenhæng. De må krydse fingre for, at den kunde, som de betjener, har lov til at bruge kortet,« siger Henrik Theil.

Henrik Theil understreger dog, at netbutikkerne kan dæmme op for en del af svindlen ved at tilslutte sig 'Secured by Nets'-servicen fra Nets, hvor forbrugeren skal koble sit dankort til en mobiltelefon. Herefter får man ved køb på over 450 kroner en sms med en engangskode, der skal indtastes, før man kan foretage købet.

»Det koster lidt at blive tilsluttet ordningen. Før i tiden blev folk lidt paf, da der kom en sms, når de skulle lave en ordre, så mange hoppede fra, men sådan er det ikke mere,« fortæller Henrik Theil.