Med mindre mælk på verdensmarkedet har der været rift efter den mælk, som er blevet produceret af blandt andet Arlas mælkebønder. Det har drevet priserne op og øget Arlas omsætning med milliarder af kroner.

Hvor omsætningen i 2021 lå på omkring 40 milliarder kroner efter første halvdelen af året, er det i år oppe på 47,5 milliarder kroner.

Det viser Arlas regnskab for det første halvår.

Arla peger på en blanding af ventede prisstigninger, der er blevet forværret af Ruslands invasion af Ukraine samt forstyrrelser af globale forsyningskæder, som årsager til, at der er mindre mælk på markedet.

Samtidig har efterspørgslen været stabil ifølge Arla. Det har ført til flere penge for den samme mælk.

Alt er dog ikke rosenrødt i Arlas regnskab. Priserne for foder og gødning har fulgt med mælkepriserne op. Det samme er energipriserne.

Ifølge Arla er priserne på foder steget med 36 procent, mens udgifterne til energi er mere end tredoblet, siden første halvdel af 2021.

Arla har derfor valgt for første gang nogensinde at lave en halvårsudbetaling til sine ejere - mælkebønderne - for at give dem en økonomisk håndsrækning.

Prisstigningerne rammer dog ikke kun Arla på øgede udgifter til gødning og foder.

Ved køledisken ser forbrugerne ifølge Arla ud til at justere sine indkøbsvaner til prisstigningerne.

- Særligt i Europa købte forbrugere mindre og valgte billigere produkter, især inden for smør og smørbare produkter, skriver Arla.

Derfor forventer Arla ingen dans på roser resten af året:

- Den ekstreme volatilitet (de ekstreme udsving, red.) på flere niveauer gør det svært at forudsige, hvordan andet halvår vil udspille sig.

- Høje omkostninger i hele værdikæden og ingen tegn på stigning i den globale mælkeproduktion vil fortsat påvirke hele året, og vi forventer vedvarende høje mælkepriser.