80.000 ansatte skal skæres gevaldigt ned.

For IT-giganten Salesforces skal skære helt ind til benet i en kommende sparerunde. Derfor skal hver tiende ansat fyres, og man skal samtidig nedbringe sit antal af ejendomme og dermed lukke afdelinger.

Det oplyser flere udenlandske medier herunder Bloomberg.

Årsagen for virksomheden selv, lyder på, at Salesforce har ansat for mange under coronapandemien, og at de ser sig nødsaget til at skære ned på baggrund af mere tilbageholdende kunder.

Og det bliver langt fra en billig omgang for giganten.

Et estimat fra Salesforce lyder nemlig på, at den kommende fyringsrunde vil koste mellem 9,5 og 15 milliarder kroner.

»Mens vores omsætning accelererede gennem pandemien, hyrede vi for mange mennesker i forhold til den økonomiske nedtur, vi nu står i. Og jeg tager ansvar for det,« skriver administrerende direktør i Salesforce, Marc Benioff, i en mail til sine ansatte.

Salesforce er ikke det eneste IT-selskab, der mærker konsekvenserne af økonomiens tumult.

Meta, der blandt andet ejer Instagram og Facebook, har fyret omkring 11.000 ansatte i 2022, mens Twitter har sagt farvel til i omegnen af 3.700 personer efter Elon Musk kom til roret.