Det bliver ikke helt, som det plejer, når Power mandag åbner sit 18. varehus i Danmark.

Coronarestriktionerne har også sat sine spor, når dørene åbner klokken 7.

Først og fremmest kan tilbudshungrende danskere ikke som normalt strømme ind gennem dørene i Kolding Det skriver Jv.dk.

I stedet har man via elektronikkædens hjemmeside skulle booke sig ind på bestemte tider i løbet af dagen. Og her er alle billetter revet væk. Det vil sige, at 4.500 personer bliver lukket ind, indtil dørene igen lukkes klokken 22 mandag aften.

Man kan kun komme ind med en booket billet.
Man kan kun komme ind med en booket billet. Foto: Presse-fotos.dk
Vis mere

Og hvis man ikke har booket en billet, kan man altså lige så godt blive væk. Man får ikke adgang til butikken.

Mange af de 150 medarbejdere, der vil være til stede, får også nogle lidt andre opgaver, når Power for første gang åbner et varehus i coronatiden.

»Vi bliver flere medarbejdere udenfor, der skal sørge godt for kunderne, end vi bliver inde i butikken. Vi gør alt, hvad vi kan. Det skal været trygt at handle i Power, og vi vil gøre en indsats for, at alle går glade hjem,« siger Power-direktør Jesper Boyesen.

Han fortæller, at der normalt møder 8-15.000 op på åbningsdagen, når elektronikkæden åbner en ny butik. Men det nye bookingsystem har været 'en stor succes'.

Fra tirsdag vil Power i Kolding have åbent under normale forhold, hvor man kan møde op uden at have booket tid til at handle.