Enkelt patentkøb kan meget vel have pumpet stærk BNP-vækst i 2022 op, advarer økonomer.

Det ser ud til, at dansk økonomi voksede med 3,4 procent i 2022. Det viser i hvert fald den første og meget foreløbige indikator for bruttonationalproduktet (BNP) fra Danmarks Statistik, der er offentliggjort tirsdag morgen.

En vækst på 3,4 procent vil være et rigtigt godt år sammenlignet med de seneste årtier. Men flere økonomer advarer om, at selv om dansk økonomi ser ud til at have klaret sig stærkt i 2022, kan det overordnede tal have et lidt misvisende billede af hvor stærkt.

Det skyldes, at særligt årets sidste kvartal har været ualmindeligt stærkt. Det kan henføres til en stærk industriproduktion. Det får økonomer til at skæve mod den danske medicinalindustri.

»Vi skal lige spise brød til,« skriver Ledernes cheføkonom, Niklas Praefke.

»Den stærke vækst i fjerde kvartal skyldes i høj grad en meget stor stigning i medicinalindustriens produktion i december.«

»Den kan dog meget vel vise sig at dække over en teknisk ændring, hvor produktion i udlandet nu tælles med herhjemme, og dermed dækker det ikke over en reel produktionsfremgang.«

En vækst i Danmarks BNP på 3,4 procent vil være en vækst, der de seneste 20 år kun overgås af 2021, hvor økonomien buldrede tilbage efter corona-nedlukninger året før, og 2006 kort før finanskrisen.

Fordi der kan være nogle særlige omstændigheder på spil, advarer også Danske Banks cheføkonom, Las Olsen, mod at bruge tallet til aflæse, hvordan dansk økonomi har det.

»I november registrerede Danmarks Statistik en import af et patent til 17 milliarder kroner, og i december steg produktionen i medicinalindustrien med 46,2 procent,« skriver Las Olsen i en kommentar.

»Det kunne passe med, at en dansk virksomhed har betalt for retten til en produktion, der foregår i udlandet, men som nu regnes med som dansk, eventuelt i en handel inden for samme koncern.«

Samme analyse når Sydbanks cheføkonom Søren Kristensen, der betegner den store stigning i BNP som et »skønmaleri«.

»Den flotte BNP-vækst er snarere udtryk for udviklingen i nogle enkelte meget store virksomheder end det er et udtryk for en bredt funderet kraftig vækst,« skriver han i en kommentar.

Danmarks Statistiks første indikator, der kommer cirka 45 dage efter, at året er ovre, bygger på færre tal end den endelig opgørelse. Derfor kommer Danmarks Statistik løbende med revisioner. Det sker både 60 og 90 dage efter årets udløb.

Den endelig opgørelse kan tage helt op til tre år. Det handler om, at Danmarks Statistik skal nå at indsamle alle de informationer, der skal bruges.

Nogle informationer er nemmere at få fat i. Såsom lønudbetalinger. Andre informationer kan tage længere tid at indhente. Såsom værdien af varer, der er produceret i Danmark og solgt i udlandet.

Derfor er den første indikator også betegnet af Danmarks Statistik som et estimat.

Den er blevet brugt siden 2016 og har oftest været tæt på enslydende med opgørelsen efter 60 dage.

/ritzau/