Nu er det slut med de små miljøsyndere fra Ikea.

Inden for det næste år vil man ikke længere kunne købe engangsbatterier i den svenske møbelgigant, og kunderne opfordres til at købe genopladelige batterier, næste gang de er forbi et af de mange varehuse.

»Der er betydelige besparelser over tid – for miljøet såvel som pengebogen,« siger Emelie Knoester, der har titlen Business Area Manager hos Ikea, i en pressemeddelelse.

Har man genopladt et af deres genopladelige batterier 50 gange, så svarer det allerede til en mindre miljøpåvirkning end et engangsbatteri.

Ikea solgte sidste år hele 300 millioner af de små gule batterier. De anslår, at udfasningen vil betyde en reducering i det globale affaldsproduktion vil nå hele 5.000 tons om året.

»Vi er på en rejse for at inspirere og gøre det muligt for folk at leve sundere og mere bæredygtige liv inden for planetens grænser,« lyder det fra Caroline Reid, der er er chef for Ikeas bæredygtige udvikling.

Hun fortæller yderligere, at Ikeas genopladelige batterier kan oplades og bruges hele 500 gange, før de står af.

Man forventer at de gule engangsbatterier vil være helt fjernet fra hylderne til oktober 2021.