Mere end hver tredje af det arbejdende folk i Danmark - 40 procent - er villig til at bruge op til en time på at komme til og fra arbejde.

Og for hver syvende ligger smertegrænsen på halvanden time - 45 minutter hver vej.

Det viser en undersøgelse, som Norstat har lavet for Dansk Erhverv.

Deltagerne i undersøgelsen er blevet spurgt, hvor langt de er villige til at pendle, hvis de mistede deres nuværende job og fik tilbudt et nyt med samme arbejdsbetingelser og løn - bare et andet sted i Danmark.

Undersøgelsen er baseret på svar fra 471 personer i alderen mellem 20 og 65 år, der er i beskæftigelse.

Mikkel Lundemann Rasmussen, der er beskæftigelsespolitisk chef i Dansk Erhverv, mener, at tallene er en "anelse bekymrende".

- For erhvervslivet er det vigtigt, at der er et dynamisk arbejdsmarked. Her spiller mobilitet og fleksibilitet ind, og jo mindre af det, desto ringere muligheder for erhvervslivet, hvilket i sidste ende også kan få konsekvenser for samfundet, siger han i en pressemeddelelse.

Dansk Erhverv har fået foretaget lignende undersøgelser tidligere år.

Sidste år var det også omkring hver syvende, der var villig til at pendle op til 45 minutter hver vej.

Men der er dog markant forskel, hvis man går lidt flere år tilbage.

I 2023 svarede 21 procent, at de var villige til at pendle maks 45 minutter hver vej, og i 2018 gjaldt det 43 procent.

Ifølge Dansk Erhverv er der forskellige årsager til, at danskernes pendlerlyst har været dalende de seneste år.

Men Mikkel Lundemann Rasmussen peger på, at den væsentligste årsag er kombinationen af en høj beskæftigelse og en forholdsvis lav ledighed.

- Hvis vi var i krisetider, og det generelt var svært at finde nyt arbejde, så ville danskerne jo nok være langt mere tilbøjelige til at køre længere efter et job, lyder det fra ham.

Han undrer sig dog over, at udbredelsen af hjemmearbejde ikke afspejles i pendlervilligheden.

Tal fra Danmarks Statistik mandag viste, at fire ud af ti beskæftigede havde arbejdet hjemme inden for de seneste fire uger i andet kvartal af 2026.

- Man skulle jo tro, at mere hjemmearbejde ville have en effekt på danskernes syn på pendlertid, at det betyder noget, hvis man ikke skal møde fysisk på arbejde hver dag, men den effekt kan vi altså ikke se, lyder det videre fra Mikkel Lundemann Rasmussen.

RITZAU