Hun er blandt den øverste top i dansk erhvervsliv, men nu forlader hun sit job.
Marianne Dahl Steensen forlader it-giganten Microsoft, hvor hun har haft ansvaret for virksomhedens forretning i Vesteuropa.
Det skriver hun ifølge Børsen på sin LinkedIn-profil.
»I dag er en særlig dag. Jeg har besluttet mig for at forlade Microsoft efter seks i sandhed transformerende år,« skriver Marianne Dahl Steensen.
Hun startede i Microsoft i 2015, hvor hun i fire år stod for virksomhedens danske forretninger.
I 2019 blev hun så forfremmet og fik ansvaret for Vesteuropa, som hun har været ansvarlig for indtil nu.
Hvad fremtiden byder på, ved hun dog ikke endnu, men mens hun finder ud af det, vil hun fokuserer på sit bestyrelsesarbejde i TDC og DFDS.
De bliver den spanske kollega Pilar Lopez, der skal overtage Microsofts forretninger i Vesteuropa.