Sommer og vinter. Jul og Halloween. 

Vi er vilde med at gå i Tivoli og det i sådan en grad, at parken nu sætter forventningerne op til årets regnskab. 

Folk væltede ind til årets halloween-sæson, og besøgstallene for julen ser allerede nu lovende ud.   

Derfor oplyser Tivoli i en pressemeddelelse, at der er udsigt til »et historisk godt regnskab.«

»Tivolis forretning står stærkt, og det gør, at Tivoli nu står over for et resultat før skat i niveauet 150 millioner kroner, hvilket er historisk højt,« lyder det fra administrerende direktør, Susanne Mørch Koch, som tilføjer:

»Vi ser frem til, at den flotte julesæson skal bringe glæde for store og små i hele december og helt frem til 5. januar.« 

Egentlig forventede ledelsen i Carstens gamle have, at omsætningen for 2024 ville ende på 1.250 millioner kroner og et resultat før skat i niveauet 130 millioner kroner. 

Nu lyder forventningen altså i stedet på 1.300 millioner kroner samt et resultat før skat på 150 millioner kroner.

Butikkerne får dig til at bruge langt flere penge, end du har planlagt med snedige tricks. Ekspert og adfærdsrådgiver Jakob Rachmanski afslører tricksene til at sno dig uden om.

Lyt med på Spotify, Apple Podcast eller her:

Spar kassen

Mængden af påvirkning vi udsættes for er 'voldsom' siger ekspert Jakob Rachmanski, som selv hjælper firmaer med at sælge mere til os forbrugere. Han afslører sine bedste tricks til at undgå at blive lokket op til jul. Vært: Marie Milling, redaktør på B.T. Penge Gæst: Jakob Rachmanski, adfærdsrådgiver Producer: Kasper Riising Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Niels Philip Kjeldsen: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske