Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Danske Spils administrerende direktør, Susanne Mørch Koch, bliver senere i år direktør for Tivoli.

Det bliver dermed Susanne Mørch Koch, der afløser den mangeårige direktør Lars Liebst, hvis afgang blev meldt ud i december.

Det oplyser Tivoli i en meddelelse til fondsbørsen.

»Hos både DSB og Danske Spil har Susanne Mørch Koch bevist sine styrker som leder af komplekse organisationer i en omskiftelig tid,« siger Tivolis formand, Tom Knutzen, i en meddelelse.

»Hun har skullet fremtidssikre traditionsbundne virksomheder og samtidig leve op til kundernes og offentlighedens store forventninger til drift, fornyelse og gode oplevelser,« siger han.

63-årige Lars Liebst har været direktør for Tivoli siden 1996. Da hans afgang blev meldt ud, blev det beskrevet som et planlagt generationsskifte.

Susanne Mørch Koch starter senest 1. september i sit nye job. Lars Liebst vil sidde på posten, indtil afløseren er på plads.

/ritzau/

Andre læser også