Erik Damgaard, den kendte danske erhvervsmand, har netop solgt sin it-virksomhed, Uniconta, til den tyske kapitalfond Bregal.
Det skriver Børsen.
It-selskabet, der laver regnskabsprogrammer til små og mellemstore virksomheder, fortsætter Erik Damgaard dog som direktør for.
Salget bringer Erik Damgaard tilbage i en eksklusiv klub af danskere, der har solgt ikke bare én, men to virksomheder for milliardbeløb.
Selvom købsprisen ikke officielt er offentliggjort, vurderer Børsen, at værdien ligger mellem 1,8 og 1,9 milliarder kroner.
I 2002 solgte han og broren deres virksomhed Navision til Microsoft for hele 11 milliarder kroner.

En handel der skød brødrene direkte ind i den finansielle elite.
Damgaard tjente personligt omkring 800 millioner kroner på salget.
Dog mistede erhvervsmanden meget af fortjenesten under finanskrisen.
Ud over sine forretningsmæssige triumfer blev Erik Damgaard landskendt med sit eget realityprogram på Kanal 4 med titlen 'Erik og Anni goes to Hollywood', om livet med ekskonen Anni Fønsby, og deres glamourøse liv.