Lars Bo Bertram har mere end de fleste.

En karriere mange blot kan drømme om. En familie med tre børn. Et sommerhus på Falster.

Alligevel bruger han sin fritid på at hjælpe nogle af klodens fattigste børn, fortæller mediet Finans.

Måske er det netop fordi, at Bankinvest-direktøren Lars Bo Bertram har så meget, at han bruger sin fritid på at tage til blandt andet Filippinerne for at dele legetøj ud.

Han samler også selv ind til SOS Børnebyere, som han også sidder i bestyrelsen af.

»Der er mennesker i verden, som ikke har ret meget. Mine egne tre børn er jo megaforkælede, og min kone begynder allerede i november med at pakke kalendergaver ind til dem, selvom de er blevet store,« siger han til Finans.

Det giver mening for ham at hjælpe fattige børn, der ikke har andet end en tom dåsesodavand som legetøj, forklarer han.

Til januar skal Lars Bo Bertram til Laos og Cambodia