Forestil dig, at du vågner fredag morgen, og din chef har beordret dig til at blive hjemme og få slappet af. Igen. Fredag efter fredag. Med fuld løn selvfølgelig.
Sådan er det at arbejde på hovedkontoret i Danmarks største, danskejede fastfoodkæde Sunset Boulevard.
Her har man skåret knap syv timer af arbejdsugen, og medarbejderne får ikke lavet mindre af den grund. Tværtimod.
Det skriver Berlingske, der har talt med Sunset Boulevards administrerende direktør, Jens Broch, og flere medarbejdere på hovedkontoret.
»Det er et opgør med forståelsen af tid. Bare fordi jeg arbejder 80 timer, er det ikke ensbetydende med, at jeg laver en masse værdi. Jeg vil hellere have, at man arbejder 32 timer effektivt,« siger Jens Broch om den nye tilrettelæggelse af arbejdsdagen.
Arbejdsdagen er blevet skemalagt for medarbejdere i rød, blå, grøn og gul tid. Rød tid betyder, at man arbejder individuelt og koncentreret og uden nogen form for forstyrrelser.
Om en af medarbejderne fortæller, kan hun på to timers rød tid nu nå ar gøre opgaver færdige, som hun tidligere var flere dage om at få afsluttet, fordi hun konstant blev forstyrret.
I gul tid koordinerer og forbereder medarbejderne sig. I grøn tid holder man pause og er social, og i blå tid afvikles der møder.
Sunset Boulevard er ikke de eneste, der er begejstrede for at smutte på weekend torsdag aften hver uge.
En ny spørgeundersøgelse, der er udarbejdet af analysefirmaet Epinion for fagforbundet Djøf, viser, at der er stor interesse for modellen. Det skriver Politiken.
Godt to tredjedele af de adspurgte chefer og medarbejdere svarer, at de kan se sig selv eller deres ansatte arbejde fire dage om ugen.
Arbejdsmarkedsforsker fra Roskilde Universitet Henrik Lund påpeger over Berlingske, at man skal være opmærksom på, at det kan belaste medarbejderne, at de skal udføre den samme mængde arbejde på kortere tid.
Men umiddelbart vurderer han, at en firedages arbejdsuge med reduceret arbejdstid giver gode muligheder for en bedre balance mellem arbejde og fritid og for at leve et ‘rigt liv’.