Igen og igen siver informationer om overenskomstforhandlingerne fra Forligsinstitutionen - både via sms til enkelte journalister, eller når topforhandlere udtaler sig for rullende kamera.

Senest kunne formand for fagforbundet FOA og næstformand for Forhandlingsfællesskabet Dennis Kristensen lørdag åbent fortælle, at arbejdsgiverne havde opsplittet deres tilbud til lønmodtagere i stat, regioner og kommuner.

Fremmødte foran Forligsinstitutionen. Lørdag den 21. april 2018.
Fremmødte foran Forligsinstitutionen. Lørdag den 21. april 2018. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Det er en stor uskik - og også en ulovlighed - at forhandlerne bliver ved med at fortælle sådanne detaljer, lyder det fra professor Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Fremmødte foran Forligsinstitutionen. Lørdag den 21. april 2018.
Fremmødte foran Forligsinstitutionen. Lørdag den 21. april 2018. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

»Det står i paragraf 13 og 14 i forligsmandsloven, at man ikke må referere noget som helst fra det, der foregår i Forligsinstitutionen. Det står også i loven, at brud kan straffes med bøde eller hæfte i op til tre måneder,« siger han.

»For at sikre, at der kan laves et mæglingsforslag, så må man have ro og fred, og Forligsinstitutionen er jo hullet som en si. Det er ødelæggende for den tillid, man skal have til hinanden.«

Foran Forligsinstitutionen i København. Lørdag den 21. april 2018
Foran Forligsinstitutionen i København. Lørdag den 21. april 2018 Foto: Nikolai Linares
Vis mere

FOA-formand Dennis Kristensen mener på den anden side ikke, at han siger for meget.

»Vi skal jo balancere, hvad vi må, og hvad vi ikke må, og vi skal også passe på, at vi ikke skader forhandlingerne,« siger han.

»Omvendt må de, der betaler vores løn, også godt vide, hvad vi går og foretager os. Så det er okay for mig.«

Fremmødte foran Forligsinstitutionen. Lørdag den 21. april.
Fremmødte foran Forligsinstitutionen. Lørdag den 21. april. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Men den forklaring giver Henning Jørgensen ikke meget for.

»Det er jo en lov. Det er jo ikke nogle spilleregler, som FOA har sat op sammen med arbejdsgiverne,« siger han.

Grunden til, at forhandlerne bliver ved med at bryde loven er dog klar, mener Henning Jørgensen.

Man forsøger nemlig hele tiden, at fordele sorteper i tilfælde af et sammenbrud.

»De vil fremstille sig selv i et godt lys,« siger han.

Et tyroler-orkester spiller musik for de fremmødte foran Forligsinstitutionen. Lørdag den 21. april.
Et tyroler-orkester spiller musik for de fremmødte foran Forligsinstitutionen. Lørdag den 21. april. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

En kritik af loven har lydt, at den er utidssvarende, når det tilsyneladende er så let at dele informationer fra Forligsinstitutionen.

Og tiden er ved at være moden til at diskutere rammerne for forhandlingerne, mener Henning Jørgensen.

»Jeg synes, at parterne skulle tage en grundig drøftelse af både systemet og forligsmandsloven efter den her overenskomstrunde. Det har givet så mange konflikter i den offentlige sektor,« siger han.

Weekendens forhandlingsrunde begyndte fredag og bliver efter alt at dømme den sidste.

Nina Palesa Bonde fra DJØF gør klar til endnu en dag foran Forligsinstitutionen. Lørdag den 21. april 2018.
Nina Palesa Bonde fra DJØF gør klar til endnu en dag foran Forligsinstitutionen. Lørdag den 21. april 2018. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

/ritzau/