PureGym har offentliggjort en købsaftale på den største fitnesskæde i Danmark, Fitness World.

Den største fitnesskæde i Danmark er blevet købt af den britiske fitnesskæde PureGym. Det meddeler PureGym i en meddelelse på hjemmesiden, og det bekræftes af Fitness Worlds presseafdeling.

Meddelelsen melder intet om prisen på købet.

'Jeg er begejstret for at blive partner med PureGym – et selskab, der på bare 10 år fundamentalt har ændret fitness-branchen i Storbritannien,' siger Fitness Worlds direktør, Steen Albrechtslund, i meddelelsen.

'Deres beslutning om at investere i Fitness World vidner om, hvilken forretning vi har bygget.'

Fitness World har ud over Danmark også centre i Polen og Schweiz.

I alt har Fitness World over 230 træningscentre og mere end 600.000 medlemmer.

Opdateres...

/ritzau/