Hov, giv os lov at afspille artiklen. Den er klar, når du har klikket 'Tillad alle'
Der er blevet længere mellem, at nordeuropæerne serverer flæskesteg, koteletter og svinemørbrad til aftensmad.
Ifølge den administrerende direktør i Danish Crown, Jais Valeur, er forbruget af svinekød faldet med ti procent i flere lande i Nordeuropa, skriver Finans.
»Der er ingen tvivl om, at den krise, der har ramt Europa som en følge af krigen i Ukraine, har fået forbrugerne til enten at købe mindre eller billigere ind.«
»Her i det nye år ser vi det på stort set alle produkter på tværs af vores forretning, og det har sat markedet under pres,« siger Jais Valeur i en pressemeddelelse.
Samtidig er det også gået skidt for eksporten af svinekød til Asien i 2022.
Og det kan mærkes hos Danish Crown, som derfor har varslet et stort fald i betalingen til landmændene for grisene, skriver Finans.