Færdig som direktør i 3: Nu det tid til familien


Farvel og tak for denne gang.
Det store teleselskab, 3, skal se sig om efter en ny marketingdirektør, for Jesper Thyssen har valgt at stoppe.
Det skriver ITWatch, der citerer Jesper Thyssens Linkedin-opslag.
»Efter to spændende, hektiske, lærerige og meningsfulde år, må vores veje skilles. 3 Danmark er et rigtig godt sted i dag, og fremtiden ser lys ud, det bliver dog ikke med mig ved marketingroret længere, da vi vil noget forskelligt med marketingfunktionen,« skriver Jesper Thyssen i opslaget.
Det er ikke lang tid, som Thyssen nåede at have på posten. Han kom ifølge mediet til 3 i 2021 fra en stilling som chef for digital marketing og CRM hos Danske Spil.
Der lyder ikke til, at Jesper Thyssen har noget andet på hånden p.t.
For den næste periode kommer til at stå på tid med familien og herfra finde ud af det næste step i karrieren.
»Hvad næste eventyr byder på er stadig uvis, men den kommende tid vil jeg prøve ikke at have så travlt sammen med familien, mens jeg leder efter min næste arbejdsdestination,« skriver han på LinkedIn.