Drømmen var en elbil drevet af solceller.

Men drømmen er bristet for det hollandske bilmærke Lightyear – firmaet er nemlig gået konkurs, skriver netmediet Boosted.dk

De havde ellers lige lanceret sidste skud på stammen: Bilen Lightear 2, som altså kun skulle koste omkring 300.000 kroner før afgifter.

Bilmærkets første model, Lightyear 0, blev kåret som verdens mest aerodynamiske bil, men med en pris på omkring 1,1 millioner kroner vidste man godt, at den nok ikke blev en storsællert.

Mediet Electrek skriver, at man nu forsøger at sælge rettighederne til ideerne bag bilerne til andre firmaer og på den måde håber, at arbejdet kan leve videre.

Til sammenligning går salget i Danmark strygende for det amerikanske bilfirma Tesla.

Efter man valgte at sætte prisen 100.000 kroner ned på Model Y-bilen, er den blevet revet væk fra hylderne.

I januar var modellen således den bil, der blev indregistreret næstflest af i Danmark.

Læs mere om det her.