Havvindmølleproducenten MHI Vestas har sikret sig sin største ordrer nogensinde, og det giver grønne tal, men sikrer også fremtidige ordrer. Det vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.
»Fra de indikationer, man kan læse ud af Vestas regnskab, så peger tallene på, at MHI også får overskud, når året er slut,« siger Jacob Pedersen.
Den 6. december skrev MHI Vestas i en pressemeddelelse, at selskabet havde vundet sin største ordre til dato.
MHI Vestas er ejet af Vestas og japanske Mitsubishi Heavy Industries og producerer havvindmøller, hvorimod Vestas kun producerer vindmøller til landjorden.
Aftalen lød på 100 vindmøller på samlet 950 megawatt (MW) til et projekt, som skal ligge 22 km ud for Skotlands kyst.
Koncernen har kørt med underskud siden starten, og en ordre af denne størrelse betyder, at alle de ressourcer, der er lagt i udviklingen af havvindmøllerne og tiden med underskud, har givet pote.
»Det har hele tiden været planen, at MHI Vestas skulle køre med underskud i starten, fordi det koster penge at udvikle de her vindmøller. Men det er gået hurtigere, end man havde regnet med,« siger Jacob Pedersen.
I MHI Vestas ser det ud til, at koncernen allerede vil vise overskud, når regnskabsåret 2018 slutter den 31 marts 2019 - et år før man havde regnet med det. Men handlen har også andre fordele.
»Den her handel er helt afgørende for at blive en førende spiller på havvindmøllemarkedet og viser, at de ligger i førerfeltet,«siger Jacob Pedersen og fortsætter:
»Det er jo en appelsin i turbanen, men det betyder også, at når den her vindmølle bliver købt til så stort et projekt, så bliver potentielle købere mere trygge og sikre ved at skulle handle med MHI Vestas. Succes avler succes.«
Ordren blev godkendt, efter koncernen fik en betinget godkendelse i august og er altså nu underskrevet. MHI Vestas har flere aftaler liggende, som afventer endelig godkendelse.
Vindmøllerne bliver installeret i løbet af 2022, og den kommende vindmøllepark har fået navnet Moray East.
