Hasbro, hvis 2018 blev martret af Toy"R"Us" konkurs, har fra starten af 2019 fået bundlinjen tilbage i plus.

Legetøjsgiganten Hasbro, der blandt andet står bag en række brætspil og legetøjsmærker, startede sidste år med et gok i nøden, da Toy"R"Us i USA drejede nøglen om. I år starter året i stedet med et lille overskud.

Ud over den manglende konkurs hos Toy"R"Us, der betød, at Hasbro ikke fik penge for sine leverancer til kæden, er første kvartal i år blevet pænere af fremgang i salget af modellervokset Play Doh og brætspillet Monopoly.

De første tre måneder i år har Hasbro omsat for 4,9 milliarder kroner, hvilket er over 110 millioner kroner mere end sidste år.

Omsætningen er de penge, der kommer ind i et selskab fra salget af produkter eller ydelser. Altså indtægten før udgifter.

Hasbro har stadig problemer med at tjene penge på sit salg uden for Nordamerika. Det forventes at blive en underskudsforretning, når hele året er omme.

/ritzau/