Den fynske bilfirma Bukkehave, der sælger lastbiler, firhjulstrækkere og specialkøretøjer har tidligere leveret et millionoverskud år efter år. Nu ser det noget anderledes ud.

Firmaet fra Svendborg er gået konkurs. Og det kommer måske som en overraskelse, for i 00erne har firmaet formået at have en årlig omsætning mellem 500 og 700 millioner kroner.

Omsætningen faldt markant, som det typisk ser ud op til en konkurs, og de seneste to år har virksomheden gået i minus.

Allerede for fire år siden, var der tegn på, at selskabet havde det svært. Her valgte selskabet at afvikle det fleste af sine aktiver i hjembyen Svendborg, som medførte at seks ansatte blev fyret. Også afdelingen i Nigeria måtte lukke og slukke. Det skriver Finans.

»Men den volumen, som vi en gang havde i Afrika, er der ikke længere. Den faldende dollar og de lave råvarepriser er årsag til, at det slet ikke bliver til det, vi troede, det ville blive. Afrika er et svært, svært marked,« udtalte bestyrelsesformand, Jens Josefsen, i forbindelse med afviklingen i 2017 til Fyns Amts Avis.

Firmaet er ellers knapt 100 år gammel. Det blev grundlagt i 1925 af Christian Bukkehave, og i tiden løb blandt andet haft store kunder som FN.

Bukkehave har også gjort sig bemærket i 'Olie For mad'-sagen, hvor en nogle danske virksomheder havde betalt det Iranske styres returkommission for at få kontrakter i landet.

Det blev opdaget, og i 2012 var Bukkehave i Højesteret og fik konfiskeret ti millioner for ulovlig handel.